Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Partner i Forum for Mænds Sundhed

Danmarks Bløderforening er i efteråret 2017 blevet partner i Forum for Mænds Sundhed.


Danske mænd lever i gennemsnit 4-5 år kortere end kvinder og rammes hyppigere af sygdom. I Forum for Mænds Sundhed, som er et samarbejde mellem kommuner, fagforeninger, patientforeninger m.fl., har parterne fælles interessse i at fremme sundheden for mænd. 

Forum for Mænds Sundhed arbejder strategisk for bl.a. at:

  • Sætte bedre sundhed og et længere liv for mænd på dagsordenen
  • Arbejde for sundhedstilbud, der passer bedre til mænd
  • Skabe uddannelse og kompetencer i sundhedspersonalet til at møde mænd
  • Skabe målrettede tilbud til mænd i forhold til ændring af livsstil, risikoadfærd og brug af sundhedsvæsnet

Hvert år står Forum for Mænds Sundhed for den internationale kampagne Mens Health Week, som i Danmark arrangeres i uge 24.

Gennem partnerskabet vil Bløderforeningen hente ny viden og inspiration fra andre organisationers arbejde med mænd og sundhed. Da blødersygdom er en sjælden sygdom kan Bløderforeningen gennem Forum for Mænds sundhed også være med til at udbrede kendskabet til sygdommen.

Læs seneste nyhedsbrev fra Forum for Mænds Sundhed her >> 

Læs mere om Forum for Mænds Sundhed og se en liste over de øvrige partnere her >> 

Udgivet: 13-11-2017

Læs BløderNyt

Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.