Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Theis Bacher udtræder af bestyrelsen

Efter 32 år i bestyrelsen har nu tidligere næstformand i Danmarks Bløderforening, Theis Bacher, valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet.


Theis Bacher blev første gang valgt til bestyrelsen i 1977, hvor han var med i nogle år, og bl.a. med til at starte foreningens medlemsblad op. Efter nogle års pause blev han i 1993 genvalgt til bestyrelsen, hvor han har ydet en stor og engageret indsats siden.
 
Med sin uddannelsesmæssige baggrund som læge og indsigt i sundhedsvæsenet fra både et professionelt og et patient-perspektiv har Theis været et særligt vigtigt aktiv i foreningen.
 
Ud over bestyrelsesarbejdet har Theis siden starten også været bestyrelsesmedlem i både Blødererstatningsfonden og Forsknings- og Støttefonden.

Selvom Theis udtræder af bestyrelsen i Danmarks Bløderforening, vil han indtil videre fortsætte sit arbejde i fondene og igangværende projekter, bl.a. det nye telemedicin-projekt.

Formand Terkel Andersen sender en stor tak til et engageret og kompetent bestyrelsesmedlem:

- Theis Bacher har været en meget stor del af foreningens liv og retning gennem mange år. Han repræsenterer en indsigt og dømmekraft, som har holdt foreningen på sporet som en saglig organisation, som andre væsentligt tungere aktører har måttet lytte til og forholde sig til, også når de ikke havde lyst.

- Jeg er utroligt glad for, at Theis fortsætter i forskellige sammenhænge inden for vores fællesskab. Det er den solidaritet og hjælpsomhed, der gør os stærke sammen.

Danmarks Bløderforening sender en stor og varm tak til Theis for det flotte og vedholdende arbejde, han har lagt i Danmarks Bløderforening gennem mere end 30 år.
Danmarks Bløderforenings bestyrelse konstituerer sig på næstkommende bestyrelsesmøde den 22. november 2015.

Læs BløderNyt

Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.